Inbound Rotary udvekslingsstudenter igennem tiden i Nibe Rotary Klub.
Navn Født Land Adresse/E-mail Rotaryklub
Judy Denham 1982 26.08.63 Johannesburg Sydafrika Rotary Club Barmley Sydafrika Sharon Eileen Lobbes 1985/86 09.12.1968 Maren Dyan Chenault 1987 09.07.1970 Adriana Alessandra Andregheto 1991 20.01.1974 Brasil Santa Rita de Passa Quatro Rotary Club Cristina G. Caruso (Cris) 1991/92 Brasil Amy Mary Iseler 1992/93 Harbor Beach Michigan Vanessa Lenihan 1994 Australien Bundaberg Joe Reed 1995 Australien Ballarat, VIC Myca Suz’anne Haynes 1996/97 Middleport-Pomeroy Ohio Katharine Amanda Huth (Kate) 1997 Australien Brisbane Ayako Tanaka 1997/98 Soka South Marcela Luisa Manetti 1999/00 Brasil Batatais Michelle Elizebeth Kingston 2000 Andrew Granger 2001 Australien Hawthorne, Melbourne Cristina Proanao 2001/02 Tomas Runciman 2002 Australien Ignacio Mena 2002/03 Comodoro Rivadavia Andrew Stevenson 2003 Nelson Helio Zancopé 2003 Brasil Samuel Gregory Ferrer 2004 Australien Rutherglen, Wangarette Caitlin Nicole Cox 2004/05 Suiane da Silva (Su) 2005/06 Brasil Palmas Melanie Deeks 2006 Australien
Rotary er en international organisation med 1,2 mio. medlemmer verden over. Rotarys formål er bl.a. at fremme international forståelse, venskab og fred, og det opnås gennem et bredt udvalg af udvekslingsprogrammer. Endvidere yder Rotary en stor indsats i den tredje verden. I Danmark er der ca. 12.000 medlemmer fordelt i 275 klubber.

Historien om Nibe Rotary Klub, der er stiftet sommeren 1956
Medlemmer af Nibe Rotary Klub mødes hver tirsdag. Ligesom andre Rotary klubber i verden har Nibe en række samfundsgavnlige opgaver og aktiviteter, som ud over direkte humanitær og social støtte også omfatter udveksling af flere studerende hvert år på international plan.
Rotarys formål er med sine godt 1,2 millioner medlemmer, bl.a. at fremme international forståelse, venskab og fred og det opnås ved et bredt udsnit af udvekslings- og hjælpeprogrammer
Nibe Rotary Klub fejrede 50 års jubilæum i 2006
Mon Poul Harris, da han i Chicago 1905, lagde det lille frø i jorden, der senere skulle blive til Rotary, havde tænkt sig, at det skulle blive til et så mægtigt træ, at dets grene skulle brede sig over næsten hele verden?
Ligesom et træ, der udvikler sig langsomt i begyndelsen og først får rigtig fart på, når der er dannet mange grene, som skyder nye skud, voksede Rotary også langsomt i starten, men ideen viste sig at være så god og genial, at alle vækstbetingelser var til stede for at der stadig dannes nye skud.
Hver ny rotaryklub er et sådant skud på rotarytræet, og det er blevet til mange tusinder i de mere end 100 år, Rotary har bestået, og der er stadig ingen tegn på at træet ikke stadig er levedygtigt.
Enhver klub med respekt for sig selv ser det som en af sine opgaver at medvirke til, at der stadig sker en udvikling af Rotary ved at søge oprettet klubber på steder, hvor der synes at være grobund.
Aalborg Rotaryklub - nuværende Vestre - fandt i begyndelsen af halvtresserne Nibe som mål for oprettelse af en ny klub. Selv om man fandt stor interesse hos de mennesker man henvendte sig til, var der i Nibe på dette tidspunkt nogle uheldige omstændigheder, der gjorde, at man ikke fandt at tidspunktet var inde.
Der var nogle personer, der nok ville være med til at stifte en klub, men på betingelser, som f.eks. hvis bestemte personer skulle med, så ville disse personer ikke være med, og det var ikke ligefrem i Rotarys ånd og mening. Der gik herefter nogle måneder hvor der blev arbejdet med sagen og snart var der 14-15 personer, der ville med og kort tid efter var der de 20, der kræves for at få charter.
I vinteren 1955-56 var Aalborg Vestre meget aktiv for at etablere en rotaryklub i Nibe. To af medlemmerne var Zakarias Olsen og konsul Steenfelt, men også guvernøren var meget aktiv. Der blev skabt en god kontakt med Aalborg og her var Vilhelm Andersen en energisk fortaler for en klub i Nibe og han blev da også klubbens første præsident. Den øvrige styrelse bestod af Holger Algreen-Ussing, Poul Staun, Svend Brint-Nielsen og Erik Ryttergaard. Rotary var i færd med at tilføre Nibe noget væsentligt.
Efter at klubben havde fået en grundig orientering om hele organisatonen, afholdtes 1. marts 1956 det første egentlige møde, hvor klubben blev stiftet med 13 medlemmer under fadderskab af Aalborg Rotaryklub.
Til stede var præsidenten for Aalborg Rotaryklub Zakarias Olsen, H. Sander, Ejnar Davidsen og Knuth W. Marcussen samt præsidenten for Løgstør Rotaryklub Erik Landau.
Chartermedlemmer var Holger Algreen-Ussing, Vilhelm Andersen, Svend Brint-Nielsen, Chr. Kjeldsen, K. Sloth Kristensen, J. Golde Madsen, Chresten Møller N. H. Nielsen, K. Hasle Nielsen, Erik Ryttergaard, Erik Smith, Poul Staun og Holger Søndergaard.
Ved klubbens møde den 20. marts var der besøg af guvernør O. K. Rørsted, samt Zakarias Olsen, Berg Bach, Knut Marcussen og Grøn-Persson, Aalborg, hvor guvernøren gav en indgående orientering både om praktiske forhold og sit personlige syn på Rotarys tanker og ideer. Han oplyste, at der nu var ca. 8000 klubber med omkring 420.000 medlemmer. Pr. 1. juli 1981 er der 19.211 klubber med 885.000 medlemmer.
Foråret blev klaret i den nye klub så godt, at distriktet og på højeste sted godkendte at klubben kunne chartre 28. juli 1956.
I løbet af april blev yderligere 7 medlemmer optaget, og da klubben nu havde bevist sin levedygtighed, blev der den 28. juni indsendt begæring om charter og blev herefter optaget i det internationale samarbejde. Ved charterfesten fik alle nye rotarianere emblemet i knaphullet. Den store begivenhed: Charterfesten blev fastsat til den 13. oktober 1956.
Der blev udsendt invitationer til distriktet, til naboklubber og til udenlandske venskabsklubber og der blev forberedt en fest, som blev betegnet om årets fest i Nibe. Der blev arrangeret en meget højtidelig og festlig charteroverrækkelse på Lundbæk Landbrugsskole, hvor guvernøren overrakte charterbrevet. Charterbrevet hænger i mødelokalet i Nibe Idræts og KulturCenter. Ved højtideligheden på Lundbæk blev de første 20 medlemmer optaget. En meget flot start på klubben.
Pastguvernør Johan Hvidtfeldt, der havde fulgt Nibeklubbens start, overrakte charterbrevet og guvernør O. K. Rørsted overrakte præsidentkæden til Vilhelm Andersen, der dermed officielt var klubbens første pæsident.
Der var mange lykønskninger og dollargaver fra naboklubberne. - Om aftenen var der festmiddag på Hotel Nibe og her markerede klubben sig med en festlig pyntet sal - naturligvis med rotarysymboler, men herudover noget helt specielt. Loftet var sænket. Dengang var der en etage mere i salen. Loftet bestod af hessian, der var pyntet med blomster, farvet blåt og salen var pyntet med dekorationer og et stort maleri i blomster og de gæstende landes flag draperet på væggen. - En charterfest ud over det almindelige. Man talte om denne fest, der bl.a. var omtalt i Rotary Norden og Nibe Rotary Klub havde megen ære af starten og har markeret sig godt på mange områder gennem årene. Foruden medlemmerne med damer deltog rotarykammerater fra Sverige og 13 danske klubber i den vellykkede fest. Klubben modtog en række gaver og hilsener og i den efterfølgende tid indløb et stort antal hilsener fra udenlandske klubber fra mange steder rundt på kloden. Pengene var de første bidrag til Rotary Foundation.
Nu var klubben i gang og der kom også udvalgsarbejde i gang, men skal det sammenlignes med i dag, var det dengang på lavt blus. I begyndelsen havde præsidenten en væsentlig del af programlægningen samt indberetningerne. Sekretæren har alle dage været ugebrevsredaktør. Men her - som nu - var der en veksling mellem fremmede foredragsholdere og egne kammerater og måske dengang i mere udpræget grad med egoforedrag. Naturligvis har Rotary udviklet sig efter samfundet, men det grundlæggende har stået godt igennem.
Og så begyndte hverdagen Vi vil nu se lidt på mere end 2500 ugebreve klubben har udsendt og plukke nogle af de begivenheder, der har haft betydning for vort virke og tegne et billede af klubbens spændende klubliv.
1956. 21. august. Rotarysangbogen anskaffes. 18. december. Det vedtoges sammen med Løgstør Rotary Klub at støtte en ungarers uddannelse i Danmark. 1957. 12. februar. Klubben medvirker direkte til at Nibe Turistforening genoplives med Poul Søndergaard som formand og resulterede i en TV og radioudsendelse fra Nibe og giver også stødet til oprettelse af Campingpladsen Sølyst, Løgstørvej. 24. februar. Første møde med damer ved et ordinært møde. 26. marts. Ungareren som Nibe og Løgstør støtter, er nu i lære som forstmand i Rold skov. 20. oktober. Der anskaffes klubbannere. 10. december. Nibe og Løgstør Rotaryklubber er faddere for Aars Rotary klub. 1958. 25. marts. Guvernør Rørsted på sidste officielle besøg og er for første gang i sin rotarytid med til et 100 % møde. 23. september. Klubben arbejder for oprettelse af Nibe Erhvervsråd. 1959. Ungareren i Rold skov har klaret sig så godt, at skovvæsenet har overtaget hans videre uddannelse.
Klubberne vedtager at bekoste endnu en ungarers uddannelse i radiobranchen. 16. juni. 8 medlemmer deltager i charterfesten i Aars. 1960. Får svenskeklubben i Ludvika som venskabsklub. Et forhold, som desværre løb ud i sandet. Den væsentligste årsag var afstanden mellem klubberne. Arne Hasle Nielsen bliver årsstipendiat i USA. 1961. 5 års stiftelsesfest med damer. 9. maj. 100 % møde. 20. juni. Klubben bliver 100 % bidragydende til Rotary Foundation. 1. juli. Højskolesangbogen anskaffes. 1962. 23. januar. 100 % møde. 28. august. Arne Hasle Nielsen får støtte fra klub og distrikt til forlænget ophold i Amerika. 16. oktober. Klubben støtter Nibe Ungdomsklub. 1963. 19. januar. 100 % møde. 12. februar. Intercitymøde på Lundbæk med 125 deltagere, hvor vi modtog stipendiat Arne Hasle Nielsen efter hans hjemkomst fra USA. Han fortalte om sin rejse, hvor han bl.a. havde besøgt 18 amerikanske klubber. 26. marts. Fællesudvalg for Aars, Løgstør, Hadsund, Fjerritslev og Nibe tilbyder en etårig uddannelse for en ung afrikaner på slagterier. 25. juni. Klubben bliver supporter of Rotary Foundation. En beslutning, truffet på baggrund af Nibe Rotary klubs fine placering som bidragyder til Rotary Foundation. Nibe og Huchnall, England, bliver venskabsklubber. Første besøg med 3 mand besøgte os, men det blev indledningen til en lang række besøg, som begge klubber har stor glæde af.1964. Besøg af Haldstudenter, der tilbragte en dag i Nibe. 3. november. Klubben modtager den afrikanske stipendiat, Danbatta, der får sin uddannelse på de fem slagterier hvor klubberne samarbejder.
Han afslutter uddannelsen hos Emborg, Aalborg. 1965. 18. juni. Vilhelm Andersen og Poul Staun besøger Huchnall for første gang. 16. august. En ihærdig indsats fra internationalt udvalg bevirker at Uffe Dam indstilles til et stipendium, der ved et møde overrækkes af guvernøren. 1966. 12. oktober. 10 års stiftelsesfest med damer. 8. november. Salg af grønlandske julekort begynder. Formålet er forskellige opgaver i Grønland. 1967. Englandstur. 1968. 2. januar. Støtter Folkekirkens Nødhjælp til oprettelse af uddannelsescenter for personale til tuberkulosebekæmpelse. 21. august. 100 % møde. 18. juni. Nibe Innerwhell klub oprettes. 1969. 7. januar. Fest for den hjemvendte stipendiat Uffe Dam. Der var samtidig intercitymøde med gæster fra Fjerritslev, Løgstør og Aars rotaryklubber, endvidere deltog guvernør A. P. Jensen og fhv. guvernør Poul Vestergaard og daværende overlæge Poul Søgaard, Løgstør, også var blandt gæsterne, var der ikke mindre end tre guvernører til stede.
Det er bemærkelsesværdigt, at Nibe Rotaryklub i løbet af så få år har haft to unge mennesker, der har nydt godt af Rotary Foundation. Nibe bliver i 1981 600 % bidragydende. 14. januar. Lepraprojektet forelægges og finder stor tilslutning. Kontingentet forhøjes med 10 kr. pr. måned i den tid projektet varer. Det drejer sig om bekæmpelse af spedalskhed. 1970. 5. august. Deltager i Inner Wheels charterfest.
Klubben formidler via nogle amerikanske klubber, at en af vore kammerater, der skal gennemgå en alvorlig operation i Meksiko, får en strålende modtagelse og enestående hjælp gennem hele sit lange ophold. Operationen lykkedes. 1971. 13. april. Besøg af studiegruppe fra Alabama, der modtages i private hjem. 6. november. Stiftelsesfest i anledning af klubbens 15 års fødselsdag. 1973. 5 kammerater deltager i Aalborg Vestres tur til Norge. 11. december. Lerum foreslås som venskabsklub. 1974. Gæster fra Huchnall. 28. september. 15 par på besøg fra Lerum. 23. oktober. Besøg af Danida med 34 unge studerende fra hele verden, der var indkvarterede på Lundbæk og besøgte forskellige rotaryhjem. Nytårsmødet holdes på plejehjemmet for første gang. Det har siden været en årlig tradition.
Præsidenten deltager i Lions Clubs Charterfest. Der har i mange år været god kontakt og fællesmøder mellem serviceklubberne. 1975. Klubben støtter Hillerød Rotaryklubs Sahel projekt, der drejer sig om ændring af klimaet i ægyptisk ørken ved beplantning. Projektet blev en succes. 27. maj. Mange gæster fra Huchnall med fin aftenfest. 9. december. Fra at være supporter of Rotary Foundation med indbetaling af en dollar pr. medlem pr. år, ændres denne til 25 kr. pr. medlem, hvilket nu gælder hele distriktet. Nibe Rotary klub var en af foregangsklubberne på dette område. 1976. Klubbens medlemmer er værter for 14 grønlandske skolebørn, som i tre måneder gik på Nibe skole. 7. september. 20 års jubilæumsfest med 96 deltagere, deraf 10 fra Huchnall. 19. oktober. Sekretæren deltager i Huchnall 50 års jubilæumsfest. Ved juletid laver vi for første gang juledekorationer til kommunens pensionister. 1977. I september besøg fra Lerum i Sverige. Klubben vært for 5 unge fra Vestaustralien under Group Study Exchange. 1978. 18. april. Fire medlemmer fra Lerum Rotary Klub gæster os for at aftale nærmere om udveksling af unge fra de to byer. Mødet resulterer i, at et hold 14-15 årige elever fra Lerum besøger Nibe og deltager i undervisningen på Nibe skole. 6. juni. Som tak for flere besøg og stor gæstfrihed på mejeriet » Stjernen« i Bislev, planter klubben et træ ved mejeriet. 1979. 25. september. Besøg af 24 medlemmer fra Lerum. 16. oktober starter kaminmøder. 1980. 12. maj. Fællesmøde med Lions Club. Fra 15.-19. maj besøg fra Huchnall. 26. august. Udflugt med damer til Skal med besøg fra Aalborg Vestre. 21. oktober. 30 udenlandske gæster fra Danida, der opholder sig på Lundbæk, gæster rotaryhjem, og bød til gengæld deres værter til festaften på Lundbæk.
Der har været specielle mapper til formændene. Mapperne kunne hjælpe på kontinuiteten i udvalgsarbejdet, så man i disse mapper kunne se hvilke emner de forskellige udvalg havde arbejdet med gennem årene.
Nibe Rotary klub har også været aktiv med venskabsklubberne. Den første udenlandske klub var svenskeklubben Ludvika. Hucknall i England kom ret hurtigt med. Poul Staun og Vilhelm Andersen var i sin tid med på distriktets berømte vikingetur til det engelske distrikt hvori Hucknall ligger. Her blev der skabt kontakter som har kunnet bære og som er holdt ved lige med adskillige gensidige besøg og altid har været store oplevelser. Ind imellem har vi haft mulighed for at få vore unge på længere besøg i Hucknall. Senere kom Lerum i Sverige med og nu er Norge ved at blive plejet til et samarbejde.
Fra de første år har Nibe haft deltagere i Group Study Exchange med studieophold i Amerika. Det første skete i 1960 hvor Holger Søndergaard skabte den første kontakt hertil, da Arne Hasle Nielsen blev sendt ud. I mange år har vi haft unge ude i den store verden og hvert år har de boet hos
Rotary familier og andre, der ønskede at lære fremmede unge at kende. Nibeklubben har med sin udveksling i høj grad markeret sig på verdenskortet.
Der har i mange år været 2-3 unge fra Nibe og egnen ude i verdeen, ofte i selvvalgte destinationer. Samtidig har vi i klubben tilsvarende modtaget unge, som har boet hos Rotaryfamilier eller interesserede med egne nunge, der har lyst til at lære disse unges skikke og levemåde at kende og samtidig give dem et godt år i Danmark.
I disse år har vi skabt stor interesse for udvekslingen, idet councellor og et par af vore unge der har været ude og fortalt de ældste klasser på skolerne om udvekslingsprojektet.
En anden form for kontakt mellem klubberne er intercitymøderne, som nok ikke er så fremtrædende i disse år, men samarbejdet med Rebild har givet mange fornøjelige og kammeratlige ture i Rold skov og sejltur ud fra Nibe.
I samklang med udvekslingen, har klubben også markeret sig stærkt med økonomisk deltagelse i Rotary Foundation. Her har vi en god baggrund med ro i sindet kunnet deltage i den omfattende udveksling. Klubben har også nydt den ære i 1995 at have Sven Åbom ude som teamleder af et G S E hold til Canada.
I forbindelse med Rotary Foudation er det værd at nævne den ære, der gennem årene er overgået Hans Rømer, Poul Staun, Poul Gaunø Jensen at udnævne dem til Poul Harris Fellow. Et tidligere medlem i Nibe, skoledirektør Chr. Kjeldsen, Vejle, var også Poul Harris Fellow. Han havde også i Vejle en fortid som præsident i sin klub og for år tilbage var han guvernør i det fynsk-sønderjyske.
Senere har klubben udnævnt følgende til Poul Harris Fellow: Arne Nøhr og Poul Søndergaard ved 40 års jubilæet. Palle Henriksen, O. K. Nielsen, Jens Jacob Borregaard, Niels Randers, Keld Frederiksen, Oluf Wad, Tom Smith med safir senest har Svend Christensen modtaget æren som Poul Harris Fellow., Oluf Vad, og udenfor Rotary Nibes multikunstner Thorvald Odgaard, Svend Aage Jensen, Martin Bjørn Nielsen. Senere har Martin Bjørn Nielsen, Erik Smith modtaget safir. Poul Søndergaard har P H F med to safirer.
De første år var alle De’s i klubben og fornavne var utænkelige. Det har ændret sig i positiv retning og har gjort kammeratskabsforholdet betydeligt mere frit og afslappet.
Der er skabt traditioner i klubben gennem årene. Vores sejlture til Gøl og, vore besøg i Rold, vore eftermiddage på Plejehjemmet. Der er en række faste traditioner internt i klubben, som er med til at styrke kammeratskabet. Der er efterhånden et helt formaliseret udvalgsarbejde og kalder distriktet til internationale aktiviteter er vi med. F.eks. ved brilleindsamling til ulande og ganske aktive i Polio Plus, hvor Rotary på verdensplan bidrager til at den frygtede sygdom Polio er udryddet år 2012. Der er i projektet vaccinerede millioner af børn og projektet fortsætter..
Der har flere gange været samarbejde mellem de fire servicekluber i Nibe Inner Wheel, Y´Men´s Club, Lions Club og Rotary. Alt sammen facetter i arbejdet, der giver oplevelser og udveksler venskaber og bekendtskaber. For et par år siden havde vi besøg af Hofmarskal Chr. Eugen-Olsen, der er Rotaryaner. Her fik vi kontakt med ham ved Reegentparrets besøg i Nibe i forbindelse med Nibe købstads 275 år jubilæum. Her fik vi aftalen i hus ved middagen for Regentparret.
Det er indtrykket at Nibe Rotary Klub har været god til at bruge den store udviklede Rotaryorganisation.
Nibe klubben har også nydt den ære at have en Poul Gaunø Jensen som guvernør. Det er en ære i sig selv. Men også alt hvad det bringer med sig af Rotaryorganisation, behandling af det store antal gæster fra hele distriktet og i det hele taget at få konferencen til at fungere i Guvernøråret, er en stor og interessant opgave. En konference på Lundbæk Landbrugsskole med mange af klubbens medlemmer aktiverede er festlig og udfordrende.
Kontingentet er en vigtig del af klubben. Der skal bruges mange penge i det internationale arbejde til Rotary Foundation, til de forskellige organisatoriske ting i Rotary International. Kommunikation, PR arbejdet, andel i Board of Direktors, tilskud til Guvernørskolen og til distriktet til programmer og møder i det daglige, til udveksling, Rotary Norden, Dansk Rotarys Hjælpefond, Dansk Rotarys Ungdomsfond, Rotary Danmarks Råd og mange andre mindre ting. En anden væsentlig ting er det tilhørsforhold klubberne har til hinanden ude i verden. Mange fra klubben har benyttet sig af at møde op i Rotaryklubber rundt i verden og vide man er velkommen. Der er godt 30.000 muligheder verden over, hvor man kan møde kammerater i denne store organisation. Kammeratskabet er vel et af de vigtigste elementer i vor klub, og et af Rotarys formål er jo netop at opmuntre den enkelte Rotarianer til at udvide sin bekendtskabskreds for derigennem at få lejlighed til at tjene andre.
Der er vist heller ingen tvivl om, at der gennem Rotary er opstået venskaber, der ellers ikke have været mulighed for. Vi har hygget os i klubben, vi har lært meget, vi er gået hjem med latteren boblende i halsen, vi er gået hjem i dyb taknemlighed - kort sagt: Vi har fået udvidet vor horisont og fået mange nye, gode venner. Selv om der var skeptikere, der i 1956 spåede Nibe Rotary Klub en kort levetid, har klubbens eksistens ikke på noget tidspunkt været truet.
Det er muligt at Rotary vil ændre sig. Der har således i mange år været stor diskussion om optagelse af kvinder i Rotary. Det er også muligt, at klublivet og klubformen vil blive anderledes, men Rotary formål vil der givet ikke blive ændret ved, ligesom Rotarys motto: Tjen andre vil være eviggyldigt.
For fem år siden optog de første kvinder Roraty og har i dag tre kvinder med og det har været en genvinst. De arbejder helt på lige fod med klubbens øvrige medlemmer i alle udvalg og året 2011- 2012 skal vi have det første kvindelige medlem som præsident.
Nibe Rotary Klub blev husvild i 2006 ved hotelsalg, men problemet blev hurtigt klaret ved midlertidig at leje os ind i et mødelokale på en institution.
Nu har Nibe Rotary Klub i december 2007 fået fast mødelokale i Nibes nye udbyggede lyse Idræts- og KulturCenter, hvor vi har fået charterdiplomer, fremmede klubbers bannere og en række billeder fra Nibe Rotary Klubs historie til at pryde væggene.
I nogle år har Nibe Rotary Klub været vært for et velkomstmøde 2 gange om året for inbounds udveklingsstudenter fra distrikt 1440.
Her bliver de sammen med deres værter og deres klubcouncellor orienteret om danske forhold og præsenteret for mange af de bestemmelser og leveregler, som de skal leve op til i deres år i Danmark. Samtidig bliver der på mødet udvekslet erfaringer med distriktet og værter fra tidligere hold og talt om sikkerheden omkring de unge, om skole og fritid.
Her får de unge samtidig en god mulighed for at lære at kende hinanden på tværs af landegrænser.
Nibe Rotary Klub føjede i 2009 endnu en facet til sit ungdomsarbejde.
Her fik ungdomsudvalget en ide til at distriktets udvekslingsstudenter i 1440 skulle aktiveres i en periode, hvor der var eksamen for vore egne unge.
Udvalget og klubben indbød nogle Limfjordsklubber til samarbejde om en fælles sejltur til destinationer på Limfjorden. Dette togt er nu under forberedelse for 3. gang og med skiftende Rotary klubber, der velvilligt bakker ideen op.
Nibe Rotary Klub indbød klubberne i distrikt 1440 til at sende deres inbounds studenter til en uges sejltur på Limfjorden. De to første år var der 30-35 unge, og det gav os lyst til at fortsætte.
De skiftende klubber har alle lavet et interessant lokalt program, sørget for bespisning og overnatning og de unge oplever en herlig ekspedition rundt til Limfjords byernes attraktioner og seværdigheder.

Nibe, den 17. april 2011.
Venlig hilsen Poul Søndergaard, Nibe Avis
Anders Binderup – Niels Munk.